Rafn – 46 cm (stor model)
Rafn (udtales ravn) er en kraftig og markant drage med tætte, fjerlignende skæl og et karakteristisk hoved, der giver figuren et mørkt og majestætisk udtryk. Den robuste krop og tætte skælstruktur gør Rafn til en af de mest solide og detaljerige modeller i hele kollektionen.
Med en længde på ca. 46 cm kombinerer den tyngde, detaljer og en stærk nordisk karakter.
Alle Rafn-modeller er udstyret med håndplacerede reptiløjne i varierende farver, som tilfører et intenst og levende blik.
Farvevarianter
Rafn i stor model fås i to farvetemaer
• Regnbue silke
Et skinnende, flerfarvet farvetema, hvor farverne glider over i hinanden langs materialet. Da farveskiftene ligger med stor afstand, fanger hver drage forskellige dele af farveforløbet. En regnbue-Rafn vil derfor typisk vise 2–3 farver ud af følgende spektrum: gul– grøn– turkis– blå– kobber– bronze
Fordelingen varierer fra drage til drage – og derfor forekommer der ikke to, der er helt identiske.
• Sort-blå silke
En dyb, kølig overgang mellem intens sort og klar blå med et glansfuldt silkeskær
Disse produkter er ikke legetøj og egner sig ikke til børn under 14 år.
De er udviklet som sanse- og samleobjekter til unge og voksne fra 14 år og opefter, og bør anvendes derefter.