Kollektion: Originale værker
Urkraft Vests originale værker er skabt af Heidi Rosenberg Juul Højberg med rødder i nordisk kulturarv, Hávamál, nordisk mytologi og nordisk livsfilosofi.
Værkerne bygger på hendes egne fortolkninger af fortællinger, værdier, symboler og livssyn. Her mødes historisk inspiration med temaer som styrke, ansvar, frihed, loyalitet, mod, grænser, natur og menneskets indre kraft.
De er nutidige kunstneriske fortolkninger – ikke historiske gengivelser. Hvert værk har sin egen fortælling, men de deler forbindelsen mellem mennesket, naturen, historien og den urkraft, der stadig lever under overfladen.
