Nordisk mytologi

Mine værker udspringer af nordisk mytologi, de bevarede fortællinger, arkæologiske fund og den viden, vi har om den førkristne nordiske verden.

De er ikke politiske budskaber.

De er mine kunstneriske fortolkninger af den læring, de værdier og de menneskelige spørgsmål, jeg finder i materialet.

Ære. Loyalitet. Mod. Ansvar. Respekt. Sammenhold. Vilje. Frihed.

For mig handler værkerne om mere end at gengive guderne.

De handler om, hvad fortællingerne stadig kan få os til at se i os selv.

Derfor går ulven igen i flere af mine værker.

I Grímnismál fortælles det, at Odin giver sin mad til Geri og Freki. Det samme fremgår af researchmaterialet om Odin.

I min kunstneriske fortolkning bliver det et stærkt symbol.

Odin sulter ikke sine ulve.
Han fodrer dem.

For det vilde i mennesket skal ikke nødvendigvis bekæmpes eller gøres tavst. Det skal forstås, beherskes og gives den rette plads.

At vække ulven betyder ikke at miste kontrollen.

Det betyder at træde i karakter.

At kunne beskytte uden at blive brutal.
At kunne stå fast uden at blive blind.
At være loyal uden at miste sig selv.
At kende sin styrke og tage ansvar for, hvordan den bruges.

Det er også tanken bag Odins kriger i mine værker.

Mine værker er skabt med respekt for den nordiske kulturarv, vores forfædre og de fortællinger og guder, de efterlod os.

Ikke for at leve i fortiden.

Men for at forstå, hvad den stadig kan lære os.